Det er Skive-træneren Knud Mønster, der er førende i DM for profesionelle travtrænere efter førstedagen.
Med en sejr, to andenpladser samt tredjeplads i sine fire køreture, kørte Knud Mønster sig i front ved førstedagen i Skive.
1. afd.: Lovely Day – Nicklas Korfitsen
Første afdeling blev vundet af Morten Friis-trænede Lovely Day med Nicklas Korfitsen. Den fireårige hest kunne tage sin første sejr i karrieren i 1.16,5/2060 meter auto. Jeppe Rask sluttede på andenpladsen med Liberty Magic, mens Knud Mønster fik sine første point med tredjepladsen til spidskørte Peshwa Renka.
2. afd.: My Player – Knud Mønster
Anden afdeling gav karrierens første sejr til Jens Peter Hedevang-trænede My Player, som Knud Mønster sejrede med i 1.16,9/2060 meter auto, og dermed bragte sig op på andenpladsen bag Nicklas Korfitsen. Andenpladsen gik til Occhio Boko og Nicklas Korfitsen fra spids, mens My Dear Hyrdehøj og Casper M. Nielsen var tredje.
3. afd.: Marvelous Mosell – René Kjær
Tredje afdeling blev vundet af Kim Holleufer-trænede Marvelous Mosell og René Kjær. Parret kom til spids og åbnede i 12,6/500 meter og 13,8/1000 meter, og sejrede i 1.14,7/2060 meter auto. Knud Mønster sluttede på andenpladsen med Jessie, mens Anders Pedersen endte på tredjepladsen med Optimaal.
4. afd.: Røde Orm – Birger Jørgensen
Fjerde afdeling gav sejr til Birger Jørgensen med Anders Pedersen-trænede Røde Orm. Sejren kom i hus i 1.14,6/2060 meter auto. Det blev til en andenplads for René Kjær med Entertainment, mens Jaguar og Jeppe Juel sluttede på tredjepladsen. Knud Mønster var oversidder i den fjerde afdeling.
5. afd.: Forest Jet – Nicklas Korfitsen
Femte afdeling blev vundet af Nicklas Korfitsen, der dermed tog sin anden sejr i DM-konkurrencen. Aalborg-træneren vandt med Jan Friis-trænede Forest Jet i 1.14,8/2060 meter auto. Andenpladsen gik til Jacques Villeneuve og René Kjær, mens Jeppe Rask endte på tredjepladsen med J J.
DM-stillingen efter fem afdelinger:
- Knud Mønster, Skive – 24 points
- Nicklas Korfitsen, Aalborg – 22 points
- René Kjær, Odense – 13 points
- Birger Jørgensen, Aarhus – 13 points
- Jeppe Rask, Skive – 10 points
- Jeppe Juel, Aalborg – 8 points
- Casper M. Nielsen, Aalborg – 8 points
- Anders Pedersen, Aalborg – 6 points
- Jan Dahlgaard, Skive – 5 points
- Henrik Lønborg, Aarhus – 1 point
- Søren Johansson, Lunden – 0 point
- Morten Friis, Skive – 0 point
