Det er Skive-træneren Morten Friis, som fører i DM for professionelle kuske efter førstedagen i Odense.
To sejre. Det blev facit for Morten Friis i løbet af de første seks afdelinger i Odense. Han fører dermed konkurrencen for Jeppe Rask og Jeppe Jul med samme pointantal. inden søndagens finaledag i Aalborg.
1. afd.: Go Fast Shadow – Morten Friis
Første afdeling blev vundet af Go Fast Shadow og Morten Friis. Ekvipagen overtog spidsen fra Gurli Tinghøj efter 700 meters kørsel og kunne holde resten af vejen til sejr i 1.15,0/2140 meter auto. Jeppe Rask var anden med Fighter K K, mens Gurli Tinghøj sluttede på tredjepladsen for René Kjær.
2. afd.: Getafe – Morten Friis
Anden afdeling gav sejr til Getafe med Morten Friis. Undervejs sad parret i andet par udvendigt, inden avancementet kom på sidste langside. Getafe vaadt i 1.15,0/2140 meter auto. First Money Day sluttede på andenpladsen for Bent Svendsen, og tredjepladsen endte hos Jazzman og Jeppe Rask.
3. afd.: Hunter K K – Jeppe Rask
Tredje afdeling blev vundet af Hunter K K og Jeppe Rask. Efter 700 meters kørsel kunne Hunter K K overtage føringen fra Filippa B, og herfra sejrede den uden problemer i 1.14,9/2140 meter auto. Det blev til en andenplads for Hyrdehøj Hurricane og Jeppe Juel, mens Jeff og Casper M. Nielsen var tredje.
4. afd.: Indy Boy – Birger Jørgensen
Fjerde afdeling gav sejr til Indy Boy med Birger Jørgensen. Meget blev afgjort fra start, hvor Indy Boy kunne tage spidsen uden problemer. Herfra sejrede ekvipagen sikkert i 1.14,1/2140 meter auto. Hr Skov var anden for Michael Lønborg og Iena Downs tredje for John Gommans.
5. afd.: Golden Stone – Jeppe Juel
Femte afdeling blev vundet af Golden Stone og Jeppe Juel. Sejren kom i hus efter et løb i andet tredje par udvendigt, hvorfra parret afgjorde i 1.13,4/2140 meter auto. På andenpladsen kom Borups Viking og John Gommans, mens Farinelli Hastrup og Michael Lønborg sluttede på tredjepladsen.
6. afd.: Hutlihutshesalady – Mads Henriksen
Sjette afdeling gav sejr til Hutlihutshesalady med Mads Henriksen. Ekvipagen fik et perfekt løb undervejs i andet par udvendigt og sejrede i 1.15,3/2140 meter auto. Røde Orm sluttede på andenpladsen for Michael Lønborg, og tredjepladsen endte hos Jame Cook med Henrik Lønborg.
DM-stillingen efter seks afdelinger:
1. Morten Friis, Skive – 18 points
2. Jeppe Rask, Skive – 18 points
3. Jeppe Juel, Aalborg – 18 points
4. Michael Lønborg, Aarhus – 16 points
5. Birger Jørgensen, Aarhus – 10 points
6. John Gommans, Bornholm – 10 points
7. René Kjær, Odense – 9 points
8. Mads Henriksen, Aalborg – 8 points
9. Bent Svendsen, Skive – 8 points
10. Henrik Lønborg, Aarhus – 7 points
11. Casper M. Nielsen, Aalborg – 6 points
12. Jan Dahlgaard, Skive – 6 points