Dansk Travtrænerforening af 1909 afholdt generalforsamling d. 28. februar.
Inden generalforsamlingen blev der lagt ud med et meget interessant besøg hos Bet25 i Aarhus. Trænerforeningens medlemmer blev indviet i både det tekniske og det praktiske produktionsarbejde, og der blev drøftet strategi og udviklingsmuligheder for sporten og spillet.
Generalforsamlingen blev afholdt hos SEGES Innovation på Horisont Hotel & Konferencecenter.
Valget til bestyrelse resulterede i to ny medlemmer i bestyrelsen, nemlig Jan Dahlgaard og Anders Pedersen. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen som følger:
Rene Kjær, formand
Flemming Larsen, kasserer
Morten Friis, bestyrelsesmedlem
Anders Pedersen, bestyrelsesmedlem
Jan Dahlgaard, bestyrelsesmedlem
Efter afslutningen af den formelle generalforsamling tog en veloplagt Jørgen Kold fra SEGES Innovation over med et spændende foredrag. Hovedemnet var hestevelfærd, hvor bl.a. Det Dyreetiske Råds rapport om “Brug af heste til sport” blev analyseret og drøftet i relation til travsporten og trænernes hverdag. Der blev også præsenteret gode nyheder om mulige lempelser af de meget omfattende krav til transport af heste, som professionelle mødes med. Slutteligt fik Trænerforeningen spændende nyt om “Heste og klima”, i forbindelse med at SEGES Innovation har været én af aktørerne i et projekt, hvor forsøgsheste har været i trykkamre, for at undersøge eventuel udledning af drivhusgasser.