DM: Nicklas Korfitsen fører

Efter førstedagen af DM for professionelle travtrænere, er Aalborg-trænerne Nicklas Korfitsen i front.

Både Nicklas Korfitsen og René Kjær vandt to gange hver, men Nicklas Korfitsen i kraft af bedre placering end René Kjær.

1. afd.: Kaxi Brogård – Nicklas Korfitsen

Første afdeling gav sejr til Kaj Jensne-trænede Kaxi Brogård og Nicklas Korfitsen, hvor ekvipagen udnyttede galoppen til førende Marvelous Mosell, og kunne vinde i 1.15,7/2140 meter auto. Jollys Ice tog andenpladsen for René Jonassen, mens Morten Friis sluttede på tredjepladsen med Karolin D Sleipner.

2. afd.: Kick of Glory – René Kjær

Anden afdeling blev vundet af Kent Friborg-trænede Kick of Glory med René Kjær. Parret kunne overtage spidsen efter 600 meters kørsel og herfra sejre i 1.15,3/2140 meter auto. Knud Mønster sluttede på andenpladsen med Suarez D, mens tredjepladsen endte hos Klinton Cloc og Jeppe Juel.

3. afd.: Wizer – Jeppe Juel

Tredje afdeling gav sejr til Anders Pedersen-trænede Wizer og Jeppe Juel. Den forsvarende mester kunne skære målstregen først uden problemer i 1.13,7/2140 meter auto. Andenpladsen gik til New York Lobell og René Jonassen, mens Black Money og Casper M. Nielsen kunne besætte tredjepladsen.

4. afd.: Ice Cool Surprise – Michael Lønborg

Fjerde afdeling blev vundet af Anders Peter Braüner-trænede Ice Cool Surprise med Michael Lønborg. Det blev til en sikker sejr i 1.14,7/2140 meter auto. Det var med Hokita og Jan Dahlgaard på andenpladsen, mens tredjepladsen gik til Euro G K og Casper M. Nielsen.

5. afd.: Ginetta – René Kjær

Femte afdeling gav sejr til Jan Kramer-trænede Ginetta og René Kjær, der dermed kunne vinde sin anden sejr i årets DM. På en god afslutningen blev det til sejr i 1.13,4/2140 meter auto. Birger Jørgensen tog andenpladsen med Fighter K K, mens Falm sluttede på tredjepladsen for Nicklas Korfitsen.

6. afd.: Keep The Magic – Nicklas Korfitsen

Sjette afdeling blev vundet af Anders Pedersen-trænede Keep The Magic med Nicklas Korfitsen. Det var også anden DM-sejr for Nicklas Korfitsen. Det blev til sejr i 1.15,9/2140 meter auto. Andenpladsen gik til Ingeborg og Birger Jørgensen, mens Michael Lønborg tog tredjepladsen med La Vie Laser.

DM-stillingen efter seks afdelinger:

1. Nicklas Korfitsen, Aalborg – 24 points
2. René Kjær, Odense – 19 points
3. Birger Jørgensen, Aarhus – 17 points
4. Jeppe Juel, Aalborg – 14 points
5. Michael Lønborg, Aarhus – 14 points
6. Jan Dahlgaard, Skive – 14 points
7. René Jonassen, Lunden – 14 points
8. Knud Mønster, Skive – 9 points
9. Casper M. Nielsen, Aalborg – 8 points
10. Jeppe Rask, Skive – 7 points
11. Morten Friis, Skive – 2 points
12. Jens Arne Hansen, Nykøbing F. – 1 point