Efter sidste at have åbnet op på jockeyer, er DM for travtrænere tilbage i noget lignende gammelt format i år.
2025-udgaven hedder DM for professionelle travtrænere, og det afvikles fredag den 8. august på Fyens Væddeløbsbane og lørdag den 9. august på Spar Nord Arena i Aalborg.
De ni øverste A-trænere med dansk licens og flest sejre fra sæsonen 2024 på danske baner deltager automatisk sammen med den regerende DM-vinder fra 2024.
Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er følgende 10 deltagere klar til DM for profesionelle travtrænere:
- Jeppe Juel (forsvarende mester)
- Birger Jørgensen (139 sejre)
- Nicklas Korfitsen (122 sejre)
- Michael Lønborg (110 sejre)
- Steen Juul (88 sejre)
- René Kjær (83 sejre)
- Flemming Jensen (32 sejre)
- Jan Dahlgaard (30 sejre)
- Morten Friis (29 sejre)
- Kasper K. Andersen (29 sejre)
Ved afbud fra nogen af ovenstående kuske går pladsen videre til den næste A-træner på listen, og reserverne er som følger:
- Knud Mønster (24 sejre)
- Jeppe Rask (19 sejre)
- Casper M. Nielsen (19 sejre)
- Anders Pedersen (15 sejre)
- Henrik Lønborg (11 sejre)
- Bent Svendsen (10 sejre)
De resterende to deltagere findes ved et kvalifikationssystem (”Play-Off”).
Her deltager de 10 efterfølgende professionelle travtrænere fra plads 10 og nedefter med flest sejre i sulkyløb fra sæsonen 2024 på danske baner (ved lige antal sejre gælder først flest anden- og derefter tredjepladser osv.).
Disse 10 kuske mødes i to kvalifikationsløb i Odense. Der gives point til alle deltagere, og de to deltagere med flest point kvalificerer sig til DM for Professionelle Travtrænere (ved ens pointtal regnes først bedste placeringer, dernæst samlet totaltid for de to løb).
Hestene seedes i A- og B-grupper, og kuskene kører én hest fra hver gruppe. Fri lodtrækning om hestene (en kusk kan altså IKKE selv vælge hest). Pointskala er denne: 19-14-11-9-7-6-5-4-3-2-(1).
Ved dødt løb gives der højeste pointtal for den aktuelle placering til alle kuskene. Diskvalificeret hest/kusk tildeles 1 point. Ved sletning af A-hest tildeles kusken 9 point, ved B-hest 4 point.
Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er følgende 10 deltagere klar til play-off i DM for profesionelle travtrænere:
- Knud Mønster (24 sejre)
- Jeppe Rask (19 sejre)
- Casper M. Nielsen (19 sejre)
- Anders Pedersen (15 sejre)
- Henrik Lønborg (11 sejre)
- Bent Svendsen (10 sejre)
- Frank Mikkelsen (10 sejre)
- René Jonassen (ni sejre)
- Ulrik Christoffersen (otte sejre)
- Axel Jacobsen (otte sejre)
Ved afbud fra nogen af ovenstående kuske går pladsen videre til den næste A-træner på listen, og reserverne er som følger:
- Jens Arne Hansen (otte sejre)
- Anders F. Jensen (syv sejre)
- Kent Friborg (syv sejre)
- Bjørn Spangenberg (seks sejre)
- Søren Johansson (fem sejre)
- Marc Bæk Nielsen (fem sejre)
