Trænerkollegaerne tog afsked med den nu forhenværende træner og formand Frantz Praëm.
Med en sejr til Belle Ami Butcher i montéløbet og en andenplads til Emoji i Dansk Trav Kriterium, fik den fynske træner Frantz Praëm sat et foreløbigt flot punktum for sin trænerkarriere i Danmark.
Frantz Praëm drager nu sammen med sin bedre halvdel Annette Grøn Praëm til Norge, hvor Annette har fået job. Det betyder, at Frantz Praëm har indleveret sin trænerlicens i Danmark.
Ved generalforsamling i Trænerforeningen af 1909 tog de danske trænerkollegaer afsked med Frantz Praëm, der også blev beriget med et par gaver, inden afgangen fra foreningen.