Femte DM til Birger Jørgensen

For femte gang i karrieren strøg Birger Jørgensen helt til tops i DM for travtrænere.

Den tredobbelte danske mester René Kjær tog sig af syvende afdeling i Aalborg. Med Pauli Andersen-trænede Baby By B K (Ens Snapshot). Parret sejrede i 1.16,9/2140 meter auto. I samme løb fik Birger Jørgensen værdifulde point på DM-kontoen med tredjepladsen i selskab med Bull’s Eye.

Lunden-træneren Steen Juul kom også på vinderpladsen. I ottende afdeling, hvor Svend Bjerregaard-trænede Dorikan Lund (Ens Snapshot) skar målstregen først i 1.16,9/2140 meter auto. Birger Jørgensen fik atter point på kontoen i DM for travtrænere. Med femtepladsen bag Caid De La Cote.

Niende afdeling gav sejr til hjemmebanen. Erik Horpestad-trænede Reliable Joe (Judge Joe) nåede først til mål med Aalborg-træenren Anders Pedersen i vognen. Ekvipagen sejrede i 1.16,7/2140 meter auto og henviste Bell Man med den senere DM-vinder Birger Jørgensen til løbets andenplads.

Der stod Skive på 10. afdeling af DM for travtrænere. Et løb, der gav sejr til Chili Mie Pirchert-trænede V I P Holmsminde (Racer Bourbon) med Knud Mønster i sulkyen i 1.15,3/2140 meter auto. Birger Jørgensen måtte vende tomhændet hjem, som uplaceret med Simone Speedy.

Birger Jørgensen fik heller ikke point i 11. afdeling og sørgede dermed for spænding inden sidste afdeling, da han endte uplaceret med Rambo Quick. Morten Friis nåede målstregen først i selskab med Tasja Baunehøj (Timberland) i 1.14,5/2140 meter auto.

Det blev også René Kjær, der lukkede og slukkede DM-konkurrencen, da han sejrede med Anders Pedersen-trænede Balotelli (Ens Snapshot) i 1.15,1/2140 meter auto. Birger Jørgensen var tredje med Star Keeper og sikrede sig dermed DM-guldet for Anders Pedersen.

Slutstillingen i DM for travtrænere:

1. Birger Jørgensen, Aarhus, 43 point
2. Anders Pedersen, Aalborg, 42 point
3. Knud Mønster, Skive, 40 point
4. Jeppe Juel, Aalborg, 37 point
5. Steen Juul, Lunden, 21 point
6. Ken Ecce, Lunden, 21 point
7. René Kjær, Billund, 20 point
8. Henrik Lønborg, Aarhus, 20 point
9. Morten Friis, Skive, 19 point
10. Frank Mikkelsen, Bornholm, 13 point