Opfordring til de aktive

Dansk Travsports Centralforbund (DTC) ønsker tid til udenlandsk registerede heste i Danmark.

I de senere måneder har Dansk Travsports Centralforbund haft problemer, når udenlandsk registrerede heste skulle startmeldes i Danmark. Det sker fordi hestenes trænere ikke har foretaget registreringen af hestene, når de ankom til træning i Danmark. Det betyder i givet fald, at hestene ikke kan startmeldes.

Registreringen af norske, svenske og tyske heste tager en til to arbejdsdage, mens der må påregnes tre-fem arbejdsdage for mellem- og sydeuropæiske heste. Det er først, når de nødvendige papirer fra registeringslandet er modtaget, at hestene kan optages på træningslisten og herefter meldes til start.

DTC opfordrer derfor alle aktive til at give besked til forbundet umiddelbart efter at de har modtaget en udenlandsk registreret hest i træning. Registreringen skal ske til enten Susanne Olsen på 888 11 251 / susanne.dtc@trav.dk eller Peter Stenå på 888 11 253 / stenaa.dtc@trav.dk.