Niels H. Madsen

Navn Niels H. Madsen
Adresse Vestermarksvej 39
Postnr./by 9320 Hjallerup
Telefon (privat)
Mobil 81 71 41 18
Mail
Hjemmeside
Født 23. februar 1973
Trænerstart 1. januar 2002
Hjemmebane NKI Racing Arena Aalborg
Link til trav.dk KLIK HER
Største sejr/
bedste hest
Il Tempo Lykkegård

Niels H. “Nuggi” Madsen er en sjælden gæst i løbene, men det kan en lille flok talentfulde ungheste måske ændre på.

– Det er jo ikke noget ta’selv-bord, hvor man kan vælge frit på hylderne, men den dag man ikke kæmper og mister troen på det, hvad skal man så gøre?

Ordene falder promte når Niels H. Madsen bliver konfronteret med det faktum, at det inden for de sidste fem år kun er blevet til 86 starter for staldens heste.

– Jeg kender jo gamet. Jeg har været med i så mange år efterhånden, så jeg holder ved. Min filosofi er, at begynder man først at arbejde uden for sporten samtidig med, at man er træner, så får det en negativ klang. Det forstærker bare det forhold, at man ingen tilgang får, så jeg bruger al min tid på de heste, som jeg har, og det vil jeg fortsat blive ved med. Og kan jeg ikke overleve på det, så er jeg jo nødt til at forholde mig til det. Man er jo ikke klogere end, at man lever i håbet, som han tidligere har udtalt til Travoggalop.dk.

I skrivende stund står der ti heste i stalden, heriblandt 4-årige Tara Halbak (Timberland) – en norskregistreret hoppe, der skal i prøveløb onsdag eftermiddag på hjemmebanen.

– Tara Halbak virker til at være en ganske fornuftig hest med meget fart i benene. Hun har som bedst trænet efter 1.19/1600 meter og grunden til at hun først kommer i prøveløb nu, er at vi gerne ville gøre hende så klar, at hun kan gøre sig gældende fra start, siger Niels alias Nuggi.

– Men jeg ved egentlig ikke hvorfra det stammer – det er jeg blevet kaldt siden jeg var barn. Min bror blev kaldt Nalle og jeg Nuggi, og det har bare hængt fast, griner den 39-årige Aalborg-træner, som har været ansat hos Bent Svendsen, Jan Hansen, Steen Juul og Flemming Jensen inden han i 2002 valgte at starte op som selvstændig.

– Jeg blev imidlertid tvunget til at stoppe på et tidspunkt, hvor jeg var sygemeldt i otte måneder efter jeg fik amputeret en tå efter at være blevet trådt på af en hest. Det var dengang DTC havde indført nogle regler om, hvor meget man skulle tjene for at beholde sin licens, men det blev der heldigvis ændret på og så startede jeg op igen i december 2010.

“Virkelig flot udstråling”
Stalden omfatter en enkelt 2-åring, Aqua Barrena (Turbo Sund), som dog først bliver startklar næste år.

– Det er en stor med en virkelig flot udstrålling, men den bliver overhovedet ikke klar som 2-års. Det gælder bare om at træne videre og få kørt en masse muskler på, siger Nuggi, som bl.a. også har to 3-åringer på staldlisten:

– King Frecel (Magnetic Power) – der er norskfødt – virker til at indeholde noget ekstraordinært. Han har god hjerte- og lungekapacitet, et godt temperament og en fin indstilling til jobbet. Den kommer i prøveløb i begyndelsen af april måned.

– Wonder Dream (Trophy Catch) fik jeg først i fredags, hvor den blev købt af en nordmand, så den er meget ny i stalden. Jeg har selvfølgelig prøvekørt hesten inden den blev handlet, så jeg kender ikke så meget til den endnu, men den er efter sigende tæt på at være prøveløbsklar og jeg forventer den kommer om 1-1½ måned.

Lidt usædvaneligt tæller stalden også bl.a. to 1-årige koldblodstravere.

– Det er faktisk ikke første gang jeg har koldblodstravere i træning, men de kræver noget mere arbejde end varmblodstraverne. Den første jeg havde gik der et halvt år med før den kunne trave – det var måske også ekstremt, men de kræver i hvertfald større tålmodighed. De to jeg har nu skal i første omgang bare køres til og så må vi se, men de kommer under alle omstændigheder først til start som 2-års, siger Nuggi, som også har et samarbejde med sin gamle læremester, Flemming Jensen.

– Jeg har nogle ungheste, der senere skal over til Flemming og jeg er meget taknemmelig for, at han bruger mig.